6 timer
Førstehjælp ved hjertestop og ulykker
Ønsker I at styrke trygheden og sikkerheden på jeres arbejdsplads eller i jeres forening? Dette 6-timers kursus giver jer en grundig og praktisk uddannelse i livreddende førstehjælp. Vi kombinerer træning i genoplivning med håndtering af alvorlige ulykker, så I bliver klædt på til at bevare overblikket og reagere hurtigt, når det gælder.
Indhold
Førstehjælpens hovedpunkter: skab sikkerhed, afdæk faren og stands ulykken. MABC-princippet og systematisk undersøgelse af den tilskadekomne. Hjertestop og genoplivning (HLR/AED), herunder hjerteløberordningen. Akutte sygdomme og forgiftninger: blodprop i hjertet, STROKE, kramper og opioidforgiftning/overdosis. Livreddende greb og lejring: stabilt sideleje, indpakning mod kulde, nødflytning og håndtering af fremmedlegemer i luftvejene. Nakke-, ryg- og bækkenskader ved mistanke om alvorlige traumer. Psykisk førstehjælp: støtte og tryghed for berørte personer efter en voldsom hændelse.
Hvorfor vælge dette kursus?
Et komplet 6-timers kursus, der giver deltagerne både teoretisk overblik og praktisk erfaring i livreddende førstehjælp. Vi kommer til jer, tilpasser øvelserne til jeres hverdag, og alle får bevis samme dag.
Varighed og bevis
6 timer, der kan gennemføres på én enkelt dag. Kurset afholdes hos jer, og alle deltagere får officielt bevis fra Dansk Førstehjælpsråd.
Rådgivning
Har du brug for rådgivning?
Vi hjælper dig med at vælge det rigtige kursus til dit hold. Udfyld formularen og bestil en opringning, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
Du kan også ringe direkte til os på 42 74 22 81 alle hverdage kl. 08.00–16.00.
Hvis du hellere vil skrive til os på mail, kan du gøre det her: kontakt@startaheart.dk.
